Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Metoder og indsatser

Projekt sangglad:

I Galten og Låsby har institutionerne været en del af ”projekt sangglad”, gennem ”sangens hus”.

Formålet med projektet har været at styrke medarbejdernes sangglæde, som dermed ville smitte af på børnene. Alle 4 huse har haft en fast sangkonsulent tilknyttet, hvis rolle har været at komme med ny inspiration til de voksne, men også at støtte og udvikle den enkeltes performance i forhold til stemmeleje, sanghastighed, udstråling og evne til at inddrage børnene.

Efterfølgende er husene blevet sangcertificeret som en sangglad daginstitution.

 

 

At lære at lære

Meget væsentlig læring sker i barnets første år, og evnen og lysten til at lære skal stimuleres og udvikles lige fra starten. Med afsæt i forskningen om Synlig Læring har dagtilbuddene i Skanderborg kommune i samarbejder med den engelske uddannelsesekspert James Nottingham, gennem et 3 årigt projekt arbejdet med en række læringsprojekter.

I arbejdet med at lære børn at lære har vi haft fokus på:

Fremskridt frem for præstation. Læring er en proces, der udvikler børnene intellektuelt, personligt og socialt. Ved at fokusere på børnenes fremskridt frem for det enkelte resultat, får de lyst og mod til at lære, fordi de kan se, at de rykker sig. For at beherske læringsprocessen skal de også lære at lære. Det har vi arbejdet med, ved i de daglige aktiviteter at hjælpe børnene til at besvare spørgsmålene: Hvor er jeg nu? Hvad vil jeg opnå? Hvor skal jeg hen? Hvad er mit næste skridt?

For at lære må børnene ud af deres komfortzone og udfordre sig selv. Men børnene har også brug for ro, så læringen kan bundfælde sig, og de kan øve det, de har lært.

 

Dokumenter

Vision vedr. at lære børn at lære.pdf

Shape Created with Sketch.