Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Den styrkede pædagogiske læreplan

Lovgrundlag
Den pædagogiske læreplan udarbejdes med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag samt de seks læreplanstemaer og de tilhørende pædagogiske mål for sammenhængen mellem det
pædagogiske læringsmiljø og børns læring. Rammen for at udarbejde den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven og dens overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendtgørelse. Loven og bekendtgørelsen er udfoldet i publikationen Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold. Publikationen samler og formidler alle relevante krav til arbejdet med den pædagogiske læreplan og er dermed en forudsætning for at udarbejde den pædagogiske
læreplan.


HVAD SIGER LOVEN?
 ▪ Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag. Dagtilbudslovens § 8, stk. 2 Elementer i det fælles pædagogiske grundlag:
▪ Børnesynet. Det at være barn har værdi i sig selv.
▪ Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 år og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
▪ Legen. Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
▪ Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
▪ Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale fastsætter rammerne for.
▪ Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunkt for arbejdet med børns læring.
▪ Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
▪ Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.
▪ Sammenhæng med børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv. 

I vores dagtilbud har hver institution udarbejdet deres egen pædagogiske læreplan, som beskriver pædagogikken i den enkelte institution. Dem finder I under de enkelte huse.