Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opstart

Modtagelse 


I måneden før jeres barn begynder, modtager I et velkomstbrev med informationer om opstart. Når jeres barn skal begynde sit institutionsliv hos os, er I er meget velkomne til at komme på besøg inden barnet begynder. Vi vil gerne I ringer først og aftaler hvornår I kommer, så vi kan være klar til at tage imod jer og vise jer rundt. 
Når barnet begynder i institutionen afsætter vi den første dag tid til at tale med jer om barnet, og vi tilstræber, at det er en af de voksne i familiegruppen der tager imod jer. Derfor vil vi gerne vide, hvornår I kommer den første dag, og hvordan I forventer den første uge skal forløbe. I er velkommen til at opholde jer sammen med jeres barn indenfor i institutionen den første dag, men derefter vil afskeden finde sted udenfor. For de yngste børn vil det være muligt for forældre at være med indenfor i flere dage.

Når et nyt barn begynder i institutionen er vi meget opmærksomme på dets trivsel. Det vi vægter mest den første tid, er at barnet bliver trygt, og at det lærer de voksne, huset og dets rutiner at kende. Senere når barnet er faldet til, får det overskud til at begynde at finde legekammerater.
Det er trygt og rart for dit barn at få gode rutiner for at sige farvel. Gode afskeds rutiner begynder allerede med jeres hverdagsrutiner i hjemmet, og dem kan vi så bygge videre på. Her i institutionen vil vi gerne hjælpe, så afskeden bliver en god oplevelse. Tal med os om det hvis I synes det er svært.