Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dagens program

Dagens gang i vuggestuen


Kl. 06.15: Vi åbner i salen sammen med børnehaven. Hvor der er mulighed for at spise morgenmad.

Kl. 7.00: Vi går fra salen ned på myrestuen og tager i mod resten af børnene på myrestuen. Vi har små legestationer som indbyder børnene til leg i små grupper. Det kan fx være køkken-leg, puslespil eller motorik-leg i puderne.

Kl. 8.00: De store går på legepladsen. De store børn der kommer efter kl 8 bliver afleveret på legepladsen. De små spiser frugt på stuen. De mindste som stadig sover om formiddagen bliver puttet mellem 8 og 9 alt efter behov. De store spiser frugt på legepladsen.

Kl. 9.00: Alle børn er på legepladsen og vi deler os op i små grupper efter alder. En gruppe har mulighed for at gå på tur og en gruppe har mulighed for at være på stuen.

Kl. 10.00: Vi begynder at gå ind med børnene i små grupper så de har mulighed for selv at tage overtøjet af.vi vasker hænder inden vi går på stuen.

Kl. 10.15: Vi holder samling om det aktuelle tema og slutter af med at finde vores pladser ved bordene.

Kl. 10.30: Vi spiser frokost. Børnene spiser så vidt muligt selv og vi taler om hvad vi har lavet i formiddag.

Kl. 11.00: Vi går fra bordet og deler børnene op i to grupper. Den ene grupper er på stuen hvor der fx leges, læses eller synges. Den anden gruppe går i garderoben hvor der er fundet legesager frem som man kan fordybe sig i mens de på skift går på badeværelset og får en tør ble. Børnene skal så vidt mulig selv tage deres tøj af og på og de tilbydes at komme på toilettet. Når alle er skiftet bytter grupperne. Inden børnene bliver puttet sidder vi og drikker lidt vand af drikkedunken og børnene kommer ud i krybben lidt efter lidt. Vi har stiger så børnene selv kan kravle op i krybben. Det beskytter både de voksnes ryg, men giver også børnene både motorisk træning og indflydelse på deres eget liv. De små der har sovet om formiddagen leger på gulvet med en voksen og bliver puttet når de er trætte.

Kl. ca. 13.00: De første børn begynder at stå op efter lur. De går på badeværelset og får en tør ble og bagefter spiser vi frugt. Vi spiser løbende frugt indtil sidste barn er stået op.

Kl. ca. 14.30: Vi går på legepladsen, med de børn som har spist frugt.

Kl. 16.00: Vi går i børnehaven og er sammen med dem indtil kl 17. det kan enten være på legepladsen eller inde på en stue.

Kl. 17.00: Bakketoppen lukker – Fredag dog kl. 16.30

 

Leg med vandpyt

 

 

Dagens gang i børnehaven

Kl. 06.15: Vi åbner fælles i salen- både med en voksen fra vuggestuen og børnehaven. Frem til kl. 7 tilbydes morgenmad bestående af havregryn og havregrød til de, der ønsker det

Kl. 07.00: Yderligere personale møder ind og alle stuer åbnes

Kl. 07.00: Modtagelse af børn i enderne af huset alt efter, hvilken stue barnet går på. Fri leg/ enkelte pædagogiske aktiviteter

Kl. 08.30:  Vi spiser formiddagsmad bestående af frugt og brød/knækbrød

Kl. 09.00: Pædagogiske aktiviteter og ture ud af huset. Herunder også samling og sangsamling

Kl. 11.00: Vi spiser frokost

Kl. 11.30: Børnene hjælpes i tøjet, hvis de har behov for det, og går derefter på legepladsen. Sovebørn puttes

Kl. 12.00:  Vi er på legepladsen

Kl. 13.30:  Vi spiser eftermiddagsmad enten inde eller ude

Kl. 14.00: Fri leg enten inde eller ude/enkelte pædagogiske aktiviteter

Kl. 16.00: Vi er fælles i salen

Kl. 17.00: Bakketoppen lukker – Fredag dog kl. 16.30