Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

Opstartsmøder

Efter ca. 4 måneder bliver I indbudt til et møde med en af de voksne fra familiegruppen. Indholdet på mødet vil være barnets trivsel i børnehaven den første tid. Hvordan har den første tid været, trives barnet med at gå i institutionen og hvad er fremadrettet er vigtigt for barnet. Er der noget vi kan hjælpe med, og det er også her I kan fortælle os om jeres barn.

Familiegruppemøder

Om efteråret har vi familiegruppemøder.

Siden institutionens start har vi holdt denne form for forældremøder, hvor vi fortæller om hverdagen og pædagogikken, samt taler åbent om alle børnene i familiegruppen. Vi fortæller, hvordan vi synes jeres barn trives med at gå i institution, hvem hun/han leger med, hvor og med hvad de leger. Hvad der er svært for barnet lige nu og hvad vi derfor gerne vil hjælpe med fremover.

Det har vist sig at være en god form, idet der ofte dukker emner op, som er fælles bekymringer.

Ting som er svære også for andre, men som man måske troede sig helt alene om. Det er der igennem årene kommet mange gode snakke ud af.

Er der ting der er meget svære for dit barn, hører de selvfølgelig ikke hjemme på et familiegruppemøde. Så snart vi opdager det, vil vi hurtigst muligt aftale et møde med jer, så vi sammen kan finde ud af, hvad vi gør for at hjælpe barnet.

Temamøder

To gange om året indbyder vi til fyraftensmøder omkring et aktuelt tema, som vælges af lokale bestyrelsesrepræsentanter og lederen.

Tilbud om forældresamtale

Som en mulighed for alle forældre der i en periode, oplever at noget er svært i forhold til deres barn, tilbyder vi forældresamtaler hvor vi taler om hvordan vi sammen kan hjælpe barnet i institutionen og hjemme.

Behovet for informationer går begge veje. Det er også vigtigt, at I fortæller os, hvis der er sket noget i barnets liv – oplevelser - store glæder – store sorger, så vi kan være med til at tale mad barnet om det, der er svært og glæde os sammen over det, som er godt.

Vi har mulighed for at få sparring fra pædagogisk konsulent, logopæd, psykolog, ergoterapeut, fysioterapeut og sundhedsplejerske.