Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opstart

Græshoppen er en Naturbørnehave
Det betyder, at udeliv og naturkendskab vægtes højt i det pædagogiske arbejde. Børnene er hver
dag ude i alt slags vejr og på alle årstider. Både vores legeplads og indefaciliteter er indrettet til
forskellige naturrelaterede aktiviteter, og rummer bl.a. mulighed for både træværksted og
bålmad.
Vi har vi en biolog/naturformidler ansat i Græshoppen og er aktive medlemmer af De grønne
spirer.
Natur og børn er en fantastisk kombination. Naturen indeholder elementer, der tilgodeser alle de
seks læreplanstemaer samt det fælles pædagogiske grundlag, og er en fantastisk ramme for børns
trivsel, læring, udvikling og dannelse.
I naturen bruger barnet alle sine sanser og fantasien stimuleres. Legen har optimale betingelser.
Der er plads til at lege alene eller i større eller mindre fællesskaber. Naturen giver mulighed for
fordybelse og nysgerrighed.
Naturen er et stort motorikrum med mulighed for et utal af motoriske udfordringer. Her kan
barnet træne alle grundbevægelser og kropsbevidsthed.
Hver uge er der bålmad, hvor børnene hjælper med at snitte grøntsagerne.
Vores legeplads er meget kuperet og indeholder legeredskaber og legemuligheder af enhver art.
Ligeledes er naturen og arbejdet med barnets sproglige udvikling nært forbundne. Naturen giver
mulighed for meget snak og nærvær. Vi synger sange, leger og læser bøger om naturen og de ting
og dyr, der findes i den.
Også naturens materialer inspirerer og bruges flittigt når der laves små og store kunstværker i
Græshoppen.