Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Forældresamarbejde

 

Forældresamarbejde i Børnehuset Horsegaard

Forældresamarbejdet i Børnehuset Horsegaard vægtes højt. Vi ser jer forældre som eksperter på jeres barn. I har en særlig viden omkring jeres barns personlighed, rutiner, reaktioner, hvad der giver tryghed osv. Det er uvurderlig viden for os. Vi har en pædagogfaglig viden, som vi blandet med jeres viden forsøger at arbejde ud fra i hverdagen med jeres barn.

Opstartsmøde

Efter ca. 4 måneder bliver I indbudt til et møde med primærpædagogen. Indholdet på mødet vil være jeres barns trivsel den første tid. Hvordan har den første tid været, trives jeres barn med at gå i vuggestue/børnehave, og hvad er fremadrettet vigtigt. Her kan der også samstemmes aftaler mellem hjem og Horsegaard, som sikrer optimal tryghed og trivsel for jeres barn.

Forældresamtale

Der er mulighed for, at alle forældre kan tilbydes en samtale, hvis der i en periode opleves at noget er svært i forhold til jeres barn. Vi kan også til tider have brug for at vende nogle udfordringer omkring jeres barn. Vi har mulighed for at få sparring fra logopæd, pædagogisk konsulent, psykolog, sundhedsplejerske, fysioterapeut og ergoterapeut. På mødet taler vi fælles om det, vi oplever er svært, og målet er i fællesskab at nå frem til handlemuligheder, der kan sikre en bedre trivsel for jeres barn i vuggestuen/børnehaven eller familien.

Endvidere tilbydes 3 måneders samtale, overgangsmøde fra vuggestue til børnehave og en før-skole-samtale.

forældresamtale

 

Inklusion

Vi ønsker i Børnehuset Horsegaard, at alle børn føler et tæt tilhørsforhold til stedet, de voksne og ikke mindst de andre børn. For at inklusion bliver vellykket for alle børn, har vi brug for at samarbejde tæt med alle forældre, så alle er klar over, hvordan man støtter op om inklusion af alle børn. Det er vigtigt, at alle forældre er opmærksomme på at omtale alle børn i institutionen positivt – også selvom det kan synes svært med enkelte børn. Desuden kan forældre hjælpe til at lave legeaftaler med børn, som barnet normalt ikke leger med. På den måde får børnene et positivt syn på hinanden, skaber flere relationer og ser nogle andre sider af hinanden, end de ser her i institutionen. Især de største børn har brug for flere gode legerelationer inden overgangen til skolen.

Behovet for informationer omkring jeres barn går begge veje mellem hjem og Horsegaard. Det er også vigtigt, at I fortæller os, hvis der er sket noget i jeres familieliv – oplevelser - store glæder – store sorger, så vi kan være med til at tale med jeres barn om det, der er svært, og glæde os sammen over det, som er godt. Derved vil jeres barn føle en større tryghed og sammenhæng i eget liv.  

                      leg         aktivitet