Forældresamarbejde i Naturbørnehaven Græshoppen
Forældresamarbejdet i Naturbørnehaven Græshoppen vægtes højt. Vi ser jer forældre som eksperter på jeres barn. I har en særlig viden omkring jeres barns personlighed, rutiner, reaktioner, hvad der giver tryghed osv. Det er uvurderlig viden for os. Vi har en pædagogfaglig viden, som vi blandet med jeres viden forsøger at arbejde ud fra i hverdagen med jeres barn.
Opstartsmøder
Efter ca. 3 måneder bliver I indbudt til et møde med primærpædagogen. Indholdet på mødet vil være barnets trivsel den første tid. Hvordan har den første tid været, trives barnet med at gå i vuggestue/børnehave, og hvad er fremadrettet vigtigt for barnet. Her kan der også samstemmes aftaler mellem hjem og Græshoppen, som sikrer optimal tryghed og trivsel for barnet.
Forældresamtaler
Som en mulighed for alle forældre der i en periode, oplever at noget er svært i forhold til deres barn, tilbyder vi forældresamtaler. Vi kan også til tider have brug for at vende nogle udfordringer omkring et barn. Vi har mulighed for at få sparring fra logopæd, pædagogisk konsulent, psykolog, sundhedsplejerske, fysioterapeut og ergoterapeut. På mødet taler vi fælles om det, vi oplever er svært, og målet er i fællesskab at nå frem til handlemuligheder, der kan sikre en bedre trivsel for barnet i vuggestuen/børnehaven eller familien.
Endvidere tilbydes 3 måneders samtale, overgangsmøde fra vuggestue til børnehave og en før-skole-samtale.